Del viden og udveksle erfaringer
Med antallet af faglærte arbejdere i kraftig tilbagegang rundt om i verden og mere erfarne installatører, der går på pension, og unge talenter der mangler incitament til at gå ind i byggebranchen, er uddannelse nu afgørende for succesfulde projekter. Hvordan man korrekt installerer, vedligeholder eller udskifter rørsystemer er nøglen til at sikre, at et anlæg eller en bygning kan fungere problemfrit. Tidspresset på byggepladserne betyder, at installatørerne skal arbejde hurtigt – i denne situation skal alle trin indøves godt, og arbejderne skal vide, hvordan de skal håndtere materialer – uanset om de er lavet af traditionelle metaller eller mere avancerede plastsystemer.
Upræcis, forhastet installation kan have betydelige konsekvenser, lige fra utætheder, til sprængninger til total systemfejl. Som følge heraf er fabrikanter tvunget til at afbryde produktionen, hospitaler kan ikke levere sanitære systemer til at beskytte deres patienter, og basale behov for sikkert brugsvand er i fare. I sidste ende betyder det, at virksomheder lider økonomiske tab, folks helbred er truet, og hverdagen er destabiliseret.